lørdag den 10. oktober 2009

100% hjemmelavet...

Der blev ingen Bøf-fredag i dag! Derimod lavede jeg en god gang hjemmelavet suppe. Og det er bestemt heller ikke at kimse af.

Fonden hev jeg ud af fryseren. Sidst der var kyllinger på bud hos Aarstiderne, kogte jeg nemlig den ene (+ skroget af den anden, efter den var stegt og pillet). Kødet blev pillet af den kogte fugl og nedfrosset i passende portioner.

Fonden var kogt med porre, gulerod, fennikeltoppe, persillestilke (fra frost), laurbærblade, hel allehånde, hvidløg og sorte peberkorn. Det gav 2½ L, som jeg kogte ned til 1½ L. 

I dag var fyldet helt klassisk: Porre, gulerod (gul og orange) samt selleri. 

Jeg kan godt lide når der er meget fyld i suppen. Desværre 'kom jeg til' at spise ret meget af sellerien mens jeg riggede til. Økologisk selleri er saftigt, sødt og med den mest fantastiske aromatiske smag. Det er svært at stoppe når man først er kommet i gang. 

Suppen havde en noget grønlig farve fra den medkogte fennikel. Jeg skar 2 kogte, optøede brystfileter i tern og kogte med i et par minutter til sidst. Jeg savnede bestemt ikke en bøf i dag ☺

10 kommentarer:

  1. Uhm! Det er lige hvad man altid kan hygge sig med, når vejret begynder at blive mere barskt.

    Rigtig god weekend :)

    SvarSlet
  2. Sikke farver - og smagen må have været fantastisk!

    SvarSlet
  3. Jeg synes nu ikke man kan se den grønne farve på billedet - jeg har også grøn fond i fryseren (det der fennikeltop giver virkelig kulør), men smagen er skøn.
    Vi droppede også den indkøbte fredagsbøf til fordel for en lasagne fra fryseren.

    SvarSlet
  4. Der er ikke noget så skønt som en god hjemmelavet suppe, og det er en god anledning til at få masser af gode grove grøntsager!
    Knus
    Vibeke

    SvarSlet
  5. Kære Malou

    Det er så dejligt, at det igen er suppetid.
    Jeg er ærgerlig over, at jeg ikke er så god til selleri... Men tror på, at det nok skal komme i løbet af nogle år - man bliver jo voksen efterhånden;)
    Dejlige billeder!
    Knus Hanne

    SvarSlet
  6. Hvilket minder mig om - kommer suppen til at smage meget af fennikel hvis man koger de toppe med?

    SvarSlet
  7. Kære Malou!

    Hvor ser det lækkert ud! Lige sådan en omgang der vil kunne kurere min forkølelse, mon du kan sende en portion i en prøvekuvert til mig? ;-)

    Knus
    Birthe

    SvarSlet
  8. Nurj det ser godt ud Klidmoster!
    Jeg har lige siddet i et par minutter og stirret på dit billede af rodfrugterne sat op imod hinanden - jeg er inde i en periode hvor jeg synes naturens egne farver er såååå fine og fortryllende. Det minder mig om at jeg skal have eksperimenteret med en masse forskellig-farvede rodfrugter henover vinteren.

    Og den suppe ser bare fantastisk lækker ud! :)

    SvarSlet
  9. @Kari - Ja, det er nu der skal gang i supperne og vintermaden. Tak, i lige måde :-)

    @Miri - Tak, det var rigtig dejligt :-)

    @Lavendel - Tak, den var både smuk og god :-)

    @Signe - Well, billedet snyder lidt. Den var ret grøn i det, men smagen var ganske skøn. Åh, du sagde bøf :-D

    @Vibeke - Du har så ganske ret. Det er en dejlig måde at få brugt en masse grøntsager på. Knus

    @Kære Hanne - Um, ja. Drop sellerien og brug persillerod i stedet. Den er mildere og smager stadig sådan lidt 'suppet'. Tak :-) Knus

    @Pernille - Well, det får en fennikelaroma. Men ikke alt for kraftig.

    @Kære Birthe - Tak, skal du ha'. Uh, jeg er så langt bagefter. Der er ikke en dråbe tilbage, Men jeg skal lave en ny portion i morgen, det kan jeg sende lidt af :-) Knus

    @Nicolai - Tusind tak, det er jeg glad for at du syntes. Jeg ELSKER også alle naturens smukke spiselige frembringelser :-)

    SvarSlet

Dejligt at du lægger en kommentar. Jeg læser dem alle og sætter stor pris på dem - men mine kræfter er små, så jeg besvarer desværre kun i begrænset omfang. Bær over med mig!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...