Testbagning...

Jeg har fået det ærefulde hverv at være en af testbagerne til Anarkistens nye kogebog, som udkommer senere på året. Modig kvinde, er hun, for det er jo ikke nogen hemmelighed at jeg ikke er den mest drevne bager der kan opstøves. Sært nok kan jeg i en stor kombiovn lave både brød og kager til 300 pers uden problemer, men herhjemme bliver mit bagværk sært. Men nu ville jeg tage kampen op og udfordre mig selv til at bage....ikke en men hele to ting på en gang!

Det færdige produkt bliver aldrig bedre end summen af de enkelte dele, så jeg købte nogle gode råvarer at lege med. Well, så gode som jeg nu kunne få dem i Føtex.

Alt blev vejet af og gjort klar. Første projekt var nogle citronmuffins. Jeg fulgte den kyndige vejledning og fik dem i ovnen på rekordtid.

De hyggede sig i ovnen og Max kom, ført af duften, svævende ud i køkkenet. "Du bager og det dufter godt", sagde han forvirret. Det skal lige siges at han ikke fik noget af den store cheesecake (som var den bedste kage jeg nogensinde har lavet) så det var på tide at han også fik noget godt. 

Og gode det var de. Men de fik desværre et kort liv og en brutal skæbne - vi åd dem!

Dagens anden testbagning var en mazarintærte. Så fik jeg også lige prøvet at lave en mørdej. Jeg ved ikke om det er alt den træning af hænder og håndled på CST, men det gik let og jeg fik ikke ondt bagefter. Bonus!

Jeg kunne endda selv rulle dejen ud og lægge den i formen. Fyldet blev 'wroom wroom' i maskinen og hældt i.

Min form var mindre end opskriften foreskrev, så kanten blev alt for høj. Så jeg trimmede den med en urtekniv og frøs resterne. Så kan jeg bruge dem til minitærter med blåbær i næste uge.

Ja, så slap mit bageheld op. Jeg havde sat ovnen på varmluft! Men jeg hev den ud i tide og den var kun ganske lidt for brun på toppen. Fyldet var hævet lidt for meget op, men dalede lidt ned igen ved afkøling. Jeg overvejede om jeg skulle skære lidt at toppen af, men blev enig med mig selv om at det ville blive noget rod.

Da den først blev overtrukket og pyntet kunne man ikke se det.

Jeg er faktisk lidt stolt af den. Mørdejen var rigtig vellykket. 

Og fyldet var også rigtig godt. Jeg syntes dog at den lidt for brune top skulle ha´ været skåret af alligevel, for den gav lidt bitterhed. Men vores gæster, som fik den til dessert, kunne rigtig godt lide den. Der kommer et indlæg om det gæstebud i morgen. Nu skal jeg nemlig til at gøre mig klar til en kæmpe fest. Der er personalefest i Max´s firma og det bliver holdt i et cirkustelt på Tangkrogen. 500 ansatte + påhæng, med mad fra Formel B. Jow jow, man er vel blevet social.