tirsdag den 28. april 2009

Kål på...

Der er allerede ved at være godt tomt i grøntkassen. Nu er der kun salat, gulerødder og tomater tilbage. I dag brugte jeg det spidskål der var med. Jeg elsker stuvet kål, men kan ikke fordrage opbagt sauce. Så jeg laver en sauce af letmælk, hønsefond og revet muskatnød som jeg jævner med majsstivelse. Spidskålen bliver blancheret først og får så lov til at simre i saucen i et par min. Jeg kan godt lide at der er lidt 'bid' i kålen.

Der skulle lidt ekstra grønt til, så jeg dampede et hoved broccoli og et par gulerødder til.

I kødkassen var der de skønneste grillpølser. Jeg magtede bare ikke at finde grillen frem og det blæste også en del. Men de blev også helt fine på panden.

Den stuvede spidskål fik lige et skud persille og der kom en klat fuldkornssennep på til pølserne. Det var hurtigt lavet og smagte fremragende. 

Jeg har fået lavet noget i dag og det føles godt. Men det er godt nok svært at være kreativ på kommando. Nu er planen at arbejde 2 timer hver dag resten af ugen. Dog ikke på lørdag. Max ringede hjem fra arbejde og spurgte om han måtte invitere mig på en date på lørdag. Og tænk, han havde allerede bestilt bord og det hele. Han syntes at jeg trængte til at blive forkælet lidt oven på de her par uger. Wee, det glæder jeg mig til. Han har bestilt bord på Klassisk 65 i Jægergårdsgade. Det er et sted der længe har stået på listen over steder jeg bare SKAL spise på. Max har været der med hans arbejde en gang og er ret begejstret for stedet. Det er en bistro med en totalt usnobbet og hyggelig atmosfære. Og vi ved lige hvad vi skal ha´: snegle i hvidløgssmør og stedets flamberede peberbeuf. Desuden har de en forrygende rødvin fra Coppola´s vingård. Ja, DEN Coppola. Uha, jeg glæder mig allerede. En hyggelig aften med Max, bøf og rødvin - og ikke nogen opvask :-)

10 kommentarer:

  1. Stuvet kål er en dejlig ting. Det spiser vi gerne her (yngste er ikke helt med på den endnu).

    Og sikken en mand også! Han er meget betænksom :0)

    SvarSlet
  2. Det lyder bare så dejligt begge dele - både din middagsret med stuvede spidskål og din date på lørdag! Jeg må i gang med at eksperimentere med stuvet kål - det har jeg aldrig smagt.

    Varme klem og ha' en dejlig dag :-)

    SvarSlet
  3. Jeg var på Klassisk 65 med en veninden i sommer - det var så hyggeligt og maden var ekstrem lækker. Desuden ved de en del om vin, så man kan hurtigt få tiltusket sig et godt glas eller 2!
    God fornøjelse :-)
    Hilsen Signe

    SvarSlet
  4. Kære Malou!

    Hvor ser de pølser lækre ud! Jeg synes at det er svært at finde nogle gode pølser til at komme på grillen......

    Sikke en skøn overraskelse med sådan en "date", god mand du har fundet dig der :-) Personligt har jeg aldrig prøvet snegle og ved heller ikke om jeg kunne, hvor gerne jeg end ville.....

    Lyder godt at du har fået struktureret dine dage, så er det bare med at overholde det *S*

    Mange hilsner
    Birthe

    SvarSlet
  5. Kære Malou
    En gang imellem er det skønt med stuvet kål, og din tallerken ser dejlig ud med de flotte pølser.
    Knus
    Vibeke

    SvarSlet
  6. Hej Kari

    Det er bestemt ikke ringe :-)
    Jeg tror heller ikke det var min hofret da jeg var bette.

    Ja, han er en perle (det må man godt sige igen, ikke?) :-D

    Glad hilsen
    Malou

    SvarSlet
  7. Tak, Madame.

    Kålen var skøn og det er jeg sikker på at daten også bliver :-)

    Wow, har du aldrig smagt stuvet kål? Det troede jeg ellers alle kendte til. Der kan man bare se.

    Varme Tirsdagsklem :0)

    SvarSlet
  8. Hej Signe

    Det er jeg glad for at høre. Jeg har hørt både godt og skidt om stedet, men hvis du siger at det er godt - ja, så er den i vinkel :-)

    Mon ikke der også kommer lidt godt i glasset :-)

    Tak, skal du ha´. Jeg glæder mig allerede meget mere nu.

    Mange hilsner
    Malou

    SvarSlet
  9. Kære Birthe

    Tak, det er bare nogle gode pølser. Man kan vist bestille dem direkte hos Mindeslund. Ellers findes der nogle rigtig gode pølser fra Hanegal. Dem kan du finde i Brugsen og Kvickly.

    Du kan tro jeg blev glad for sådan en overraskelse :-)
    Uha, jeg fik mine første snegle i Frankrig som barn og har været vild med dem siden. Konsistensen er lidt som hjerte, men ellers er det mest hvidløg de smager af.
    Du må prøve det engang :-)

    Ja, nu prøver jeg en ny taktik. Det virker allerede lidt bedre.

    Mange hilsner
    Malou

    SvarSlet
  10. Kære Vibeke

    Ja, jeg kan blive helt hagen efter det hvis der går for længe imellem :-)

    Tak, det er sådan nogle skønne pølser. Dem vælger jeg altid når de kan fåes.

    Knus
    Malou

    SvarSlet

Dejligt at du lægger en kommentar. Jeg læser dem alle og sætter stor pris på dem - men mine kræfter er små, så jeg besvarer desværre kun i begrænset omfang. Bær over med mig!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...