Så skraber vi bunden...

...af kasserne i hvert fald. Det skulle være nem mad i dag, noget jeg kunne forberede inden jeg skulle i biffen og se "Milk". [ I dag mødte vi heldigvis begge to op i den samme biograf :-). Det var en skøn og meget rørende film. Sean Penn fortjener virkelig at hive en Oscar hjem for den præstation].

Der var kun rødbeder og gulerødder tilbage fra kasserne, så det kunne ikke blive til det helt vilde. Jeg havde også en side røget hellefisk på køl og en rest græsk yoghurt, så jeg måtte være lidt opfindsom. Jeg elsker rødbedebøffer, men gad ikke til at stå og stege dem når jeg kom hjem. Så jeg lavede en slags rødbedepostej i stedet for. Så kunne jeg ringe hjem og få Nallefar til at at tænde ovnen, så den var varm når jeg arriverede.

Jeg lavede 'farsen' inden jeg tog af sted. Der var ca 800 g rødbeder som jeg skrællede og rev groft, sammen med et æble. Klemte alt saften fra (ned i et glas, som jeg drak som dagens vitamin-shot) og tilsatte et finthakket løg, ca 2 dl havregryn, 2 æg, tørret timian, 1 spsk balsamico, en slat mælk samt Maldon og peber. På køl med den. 

Det var et rigtig lækkert lille shot.

Ovnen var tændt på 175 °C (varmluft) og godt varm da jeg kom hjem. 'Farsen' stod på bordet og var ikke køleskabskold. Den kom i et smurt tærtefad og blev bagt i ca 30 min. Kølede lidt af og blev serveret lun i firkanter.

Rødbedepostej, røget hellefisk, senneps/peberrodscreme og gulerodssalat m/citron & ristede solsikkekerner. 

Kombinationen af den sødlige postej, den salte røgede fisk, den skarpe creme og den sprøde syrlige salat var helt forrygende. Det er så sandt at "necessity is the mother of invention" :-)

Det vil jeg helt klart lave igen.