lørdag den 7. februar 2009

Det kan jo smutte...

Der bliver et minimum af madlavning i dag. Jeg piller skrogene fra i aftes og starter en fond. Det bliver bare til salaten fra i går og kyllingesalat på en ubø´er i aften. Gårsdagens gæstebud har tappet mig for kræfter, så det bliver en sofa-dag. Jeg kunne dog lige slæbe mig ind og bytte de nye røde støvler, for der var en fejl på den venstre. Heldigvis havde de et andet par tilbage. 

Og så var det jo lige at maven knurrede og Burger King lå lige om hjørnet. Well, man er vel ikke mere klidmoster end man godt kan klemme en whopper ned, tænkte jeg. Manden bestilte en dobbelt, og jeg hoppede med på vognen. Det er meget længe siden jeg sidst har spist sådan en. Tja bum, bollen var for blød og sød, dressingen alt for fed og sikkert med en masse e-numre. Men den smagte faktisk godt og flammegrillet. På McD (som jeg afskyr) er der en burger hvor grillsmagen er tilsat i dressingen. Argh, det kan ikke være sundt på nogen måde.

Sikke da nogle opstød den whopper giver, men alt har jo som bekendt sin pris :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Dejligt at du lægger en kommentar. Jeg læser dem alle og sætter stor pris på dem - men mine kræfter er små, så jeg besvarer desværre kun i begrænset omfang. Bær over med mig!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...