fredag den 30. januar 2009

Hummus

Super hurtig og lækker hummus. God til lun pita, oliven og et glas rødvin. Kan også løfte en gang af vores lokale tyrkiske take-out til nye højder. Eller simpelthen bare på en ubø´er under et stykke pålæg eller med et par tomatskiver.


Jeg har altid løsfrosne kikærter i fryseren. Jeg tager dem op jeg skal bruge og smider dem i en skål koldt vand. Jeg kører dem i en blender med tahin (sesampasta), citron, spidskommen, meget lidt olivenolie og salt. Konsistensen styres med lidt vand eller græsk yoghurt. Når man har en lind masse, kommes den i en skål og den ønskede mængde hvidløg presses i. Man kan også vælge at blende hvidløget med, men det kan give en bitter smag. Juster smagen med citron og mere spidskommen. Pyntes med lidt olie og et drys paprika.  Jeg kendte engang en pige der mente at "Hummus uden tahin er jo bare blendede kikærter" og ja, det er det. Tahin giver den lækreste nøddeagtige aroma og en lækker "sej" hummus. 

Læs trivia om hvidløg her

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar

Dejligt at du lægger en kommentar. Jeg læser dem alle og sætter stor pris på dem - men mine kræfter er små, så jeg besvarer desværre kun i begrænset omfang. Bær over med mig!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...