torsdag den 20. november 2014

Dejlige nudler og dårlige nerver...

I går skulle jeg ikke lave mad - blot smøre en leverpostejmad eller to til aften. Æh, jeg ved ikke helt hvad der skete - men mon ikke jeg bare slog autopiloten til da jeg kom ud i køkkenet? Det blev i hvert fald på ingen tid til denne smagfulde nudelret med smæk på smagen:

Sorte nudler lavet af bønner med røget kylling og reste-grønt i en hot peanutsauce.

Jeg kan huske at jeg åbnende køleskabet for at finde leverpostejen - og fik i stedet øje på den der slappe broccoli i grøntsagsskuffen. Det må ha' været det der var den udløsende faktor. Skuffen viste sig at gemme på flere rester, alle til overs fra min kylling i cola. I fryseren hentede jeg en pose røget kylling - fra hele røgede fugle, købt på dato for en slik, pillede og gemt i fryseren. Stop Spild Af Mad er blevet en hel sportsgren for mig.

Den trætte broccoli blev snittet fint - både stok og buketter. Guleroden blev skrællet og fik en tur med en julienne-skræller. De små forårsløg blev skyllet og snittet skråt. 2 fed hvidløg og et stort stykke ingefær blev revet fint. Kyllingen blev tøet op i mikroovnen.

Peanutsauce er ikke noget nyt her på bloggen. Lavede en her med kokos, men den her er med tamari (hvedefri soya). 4 spsk peanutbutter med chili (også en datovare), 3 spsk mørk tamari og 1 spsk Sriracha + lidt revet hvidløg og ingefær, blev rørt sammen med ca 4 spsk vand.

Det gav en mørk, salt og stærk sauce. Kyllingen blev trukket i strimler med fingrene. 

De sorte nudler på bønner blev sat over - de skulle koge ca 6 minutter og det var tid nok til at bikse resten sammen.

En pande blev varmet op og grøntsagerne fik et hurtigt skrald i olivenolie, sammen med hvidløg og ingefær. Kylling, peanutbuttersauce og ca ½ dl af vandet fra nudlerne kom ved - og det hele simrede i et par minutter. De kogte nudler blev vendt i og så kunne der anrettes.

Et drys saltede peanuts og lidt hakket koriander (Djævlens Røvskæg Sæbeurt) fuldendte billedet. Totalt i orden restemad. Men igen glemte jeg at de nudler mætter SÅ meget mere end almindelige nudler. Instant trommesyge!

-----------------------------------------------------------------------------------------------

Advarsel: det bliver ret personligt nu. Så klik hastigt videre hvis du ikke er til den slags.

I går var en temmelig speciel dag. Jeg blev sendt på en kæmpe følelsesmæssig rutschetur og måtte grave lidt dybt i mig selv. Ja, vi skulle længere ind i sindet. Og årsagen? Det var noget så simpelt som en ost!?!


Posten kom en denne hvide kasse. Jeg er med i en Secret Ingredient madbloggerstafet, arrangeret af Electrolux, hvor vi er 7 madbloggere der skal sende en ingrediens og en udfordring videre. Jeg har f.eks sendt en flaske med noget i til Lars fra Grydeskeen og vidste at min hemmelige ingrediens ville komme fra Nynne, som står bag Sweet Addiction. Det havde været spændende at vente på posten og se hvad det var der skulle leges med. Og i går blev spændingen så udløst...

Jeg åbnede spændt kassen, stirrede vandtro på indholdet - og brast i gråd. Det var sådan cirka den værste ting den overhovedet kunne ha' indeholdt. Det var nemlig hele 300 g Danablu - som er en dansk blåskimmelost. Opgaven gik i alt sin enkelthed ud på at lave en ret med vildt og bruge osten som 'det blå krydderi'.

Min første tanke var "No, hell no" og jeg tog straks fat i cellofanen og holdt den forhadte ost dinglende over skraldespanden. Blåskimmelost er simpelthen noget af det mest ækle jeg kan forestille mig. Og min hjerne skriger "det er jo MUG, ulækker klam MUUUUG". Død og ødelæggelse i osteform!

Jeg var helt vippet af pinden - og fik en fysisk reaktion på osten. Det var faktisk ret ubehageligt. Er nok nogenlunde det mindst kræsne menneske der findes - og der er kun 3 ting jeg ikke spiser: kammuslinger (allergisk), grøn peber (reflux) og blåskimmelost (herreklamt). ALT andet har jeg mod på i det mindste at smage, jeg lover dog ikke at jeg sluger det (DSHOIG).

Det er kun ca 3 år siden jeg lærte at spise ost - og befinder mig stadig bedst i 'børnebassinet' med de helt milde oste. Jeg tog dog lige et par svømmetag på lidt dybere vand i Italien i sidste måned - men med de mængder rødvin der røg ind der, var der ikke noget til at sige at modet var lidt større.

Og det er så her det bliver ret så personligt. For jeg er overbevist om at det kommer af en rigtig ubehagelig oplevelse i min barndom. Allerede der var jeg nemlig oste-angst. Før brunch hed brunch, men blot var en kedsommelig langtrukket morgenmad, led jeg weekend efter weekend siddende med næsen uhyggelig tæt på et skiftende fad af onde oste. Min mor og stedfar kunne ikke få dem saftige, gamle og mugne nok. Puha, de kravlede nærmest hen over bordet. Min stedfar og jeg kunne ikke sammen. På. Nogen. Måde. Han var sociopat og spillede med min mor og jeg som spillebrikker i et stadigt mere sygt spil. Han fandt stor morskab i at drille mig med min oste-angst - hvilket kun gjorde det værre. Og en søndag kammede det over. Han tyrede simpelthen et stort stykke roquefort lige i hovedet på mig. Smak!

Det ramte mig i tindingen hvorefter det faldt til jorden med et blødt bump. Han brød sammen i krampelatter mens jeg stortudende spurtede mod mit værelse. Jeg kan huske at jeg lå i min seng og græd mens der smuldrede ost ud af mit hår og ned på min pude. Det endte med at jeg kastede op af lugten. Det skulle man måske tro udløste lidt sympati hos min mor, men nej. Jeg blev sat til at vaske sengetøj og bedt om at holde op med at skabe mig. Good times!

Det er ikke første gang siden jeg bliver konfronteret med det. Da jeg stod i lære SKULLE jeg lave ostefade men blåskimmel når jeg var i 'det kolde'. Men efter en snak med min meget forstående læremester, fik jeg lov til at bruge latexhandsker når jeg skulle lave dem. Det var naturligvis genstand for lidt venskabeligt drilleri, men ikke mere end jeg kunne klare.

Men nej, blåskimmelost og mig er ikke et godt match. Og hvad gør man så når man får det leveret til døren? Well, enten dropper man ud af stafetten (Som om - sagde nogen konkurrencemenneske?) eller også arbejder man med at omprogrammere sin hjerne. For et er fortiden, noget andet er nutiden. 

Jeg er nu nået dertil at jeg accepterer udfordringens betingelser, udvikler opskrifterne - og tvinger en anden til at spise kreationerne. Slaget skal stå på tirsdag hvor Voksen-Tine kommer og vasker mine vinduer + agerer testspiser.

Så i går eftermiddag tog jeg en heldragt af ja-hat på (takket været support fra mine veninder og allerkæreste) - og kastede mig hårdt, helhjertet og håbefuld ind i kampen. Idet jeg aldrig har regnet blåskimmelost for egnet til menneskeføde, har jeg jo heller ikke gidet beskæftige mig med det - så jeg manglede viden. Der var derfor kun et at gøre: get my geek on! Hvad man ikke ved, det kan man lære. Heldigvis har jeg The Flavour Thesaurus‎ stående i min reol. En uvurderlig bog når man skal sammensætte smagsprofiler. Og sikke klog jeg blev!

Jeg har nu 2 salte (hovedret) og 2 søde (dessert) kreationer i ærmet med Danablu - og Tine får naturligvis resten af osten med hjem i bedste Stop Spild Af Mad stil. Om jeg selv skal smage på 'lækkerierne' står endnu hen i det uvisse. Om ikke andet håber jeg på nogle gode billeder. Det står trods alt køkkenudstyr for 10.000 kr på spil. 

Puha, det var en overvindelse at krænge sjælen ud på den måde - men også meget forløsende. It is what it is! 

Nåede du helt herned? TAK fordi du gider at læse med. Håber du får en god dag!   

onsdag den 19. november 2014

Stop Spild af Mad: Chili med græskarpuré...

Restemad af rester? Jaha, det er jo en løbende stafet - og der vil ALTID være rester der kan/skal genbruges. Her har jeg på ganske kort tid tryllet mine rester af chili con calabaza om til en tallerken rustik comfort food.

En silkeblød græskarpuré med kraftig chili, toppet med kølende skyr og en dusk koriander. Lige det der skulle til efter et besøg hos tandlægen - blød mad, som bare kunne køres direkte ind med en gaffel.

Det tomme bagte græskar, den labre chili og skyr + Djævelens Sæbeurt.

Græskarret blev skåret i mindre bidder og zappet i 3 minutter i mikroovnen.

En lille klat SMØR, et drys urtesalt og en stavblender *wroom wroom* - og så var der en varm puré klar.

Puréen kom på en tallerken sammen med halvdelen af den chili der var tilbage.

Lidt skyr og en tot koriander - og så var der nem, sen frokost. Med halvdelen af ansigtet bedøvet, var det virkelig godt bare at kunne spise uden at tygge ret meget.

I dag står den også på blød mad - skal bare lige finde på hvad det skal være.

God dag til alle der kommer her forbi...



tirsdag den 18. november 2014

Chili con calabaza...

Her får du opskriften på en sjov lille Stop Spild Af Mad ting som jeg lavede i går. Calabaza betyder græskar og er meget passende, da chilien både indeholder græskar og er serveret i et hokkaido-græskar. Inspirationen er hentet i den her opskrift, som jeg dog har sat mit helt personlige præg på.

Det er en intens sammenkogt chili, bagt færdig i et udhulet græskar - serveret med nachos, røget ost og skyr. Rigtig varm og hyggelig comfort food til en grå dag i november.

Kødet i chilien er en ½ rack røgede spareribs, som jeg havde med hjem fra Memphis Roadhouse i sidste uge. Når jeg ikke kan spise op, tager jeg altid mine rester med hjem og gemmer dem i fryseren (hvis de ikke gnaves kolde dagen efter). Græskarret var indkøbt til et andet projekt, som desværre ikke blev til noget pga manglende kræfter.

Kødet blev pillet af de 5 spareribs og hakket. Der var 150 g kød at gøre godt med. Man kan også bruge andre kødrester eller fersk hakket kød, som lige brunes hurtigt af på en pande.

Det lille græskar, på 700 g, fik skåret toppen af og fik fjernet indmaden. Toppen blev skrællet og snittet - og en pæn del af græskarkødet blev hulet ud med et kuglejern. Og så til resten:

I den oprindelige opskrift bruges der en pumpkin beer. Det er typiske en mørk, krydret, sødelig øl med lidt smag af græskar. Sådan en sag kunne ikke lige fremskaffes, så den blev erstattet af en hvidtøl. De øvrige smagsgivere var rød chili, hvidløg, stødt spidskommen og Pumpkin Pie (kanel, ingefær, muskatnød og nellike).

Fyldet skulle være løg og rød + gul peber (til overs fra min kylling i cola). Lidt urtebouillon, hakkede tomater og kidneybønner skulle der også til.

1 løg
¼ gul peber
¼ rød peber
3 fed hvidløg
½ rød chili
1 spsk olivenolie
½-1 tsk stødt spidskommen
½-1 tsk Pumpkin Pie
1 tsk Herbamare urtebouillon
200 g hakkede tomater
1 hvidtøl
1 ds kidneybønner

Løg, peberfrugter, chili og hvidløg blev snittet fint. Det hele blev sauteret i olien på en varm pande uden at tage farve. De stødte krydderier blev tilsat og snurrerede med i et par minutter.

Blandingen kom i en gryde sammen med kød, græskar-indmad, hakket tomat og urtebouillon.

Øllen blev hældt på og gryden sat på varmen. Jeg kom benene i - de kunne lige så godt for lov til at koge med og afgive lidt ekstra smag. Retten fik lov til at simre i ca 1 time uden låg. Derefter blev benene fisket op, retten kogt lidt ind og kidneybønnerne tilsat. Chilien blev smagt til med lidt salt, friskkværnet sort peber og ca ½ spsk æblecidereddike. Bruger du fersk kød, vil det her være passende med en smule røget paprika.

Der var mere af den labre chili end jeg skulle bruge - så resten røg på køl i en bøtte.

Der kunne nemlig ikke være så meget i det lille udhulede græskar. Det blev fyldt op til ca 3 cm fra kanten. Græskarret blev sat på et fad og røg ind i en varm ovn på 180°C - og bagt i ca 40 minutter. 

Mens græskarret hyggede sig i ovnen, gjorde jeg klar til resten af måltidet. Der skulle bruges tortilla chips med chili, skyr og revet røget Gou-Dan fra Naturmælk. Osten havde jeg i fryseren, så den skulle blot tøs op og rives. Den kan sagtens erstattes af f.eks cheddar.


Jeg havde været så fremsynet at bage græskarret på et fad stort nok til også at lave nachos på. Så skulle det møre græskar ikke flyttes, med risiko for at gå i stykker. En passende mængde chips blev lagt på det varme fad.

Osten blev fordelt mellem toppen af græskarret og chipsene. Fadet kom retur i ovnen til osten var smeltet - ca 10 minutter.

Aj, men se lige. Smeltet røget ost er bare noget af det mest fortryllende!

En klat kølende skyr og et drys hakket koriander - og så var det lige før der var mad.

En lille skål med ekstra skyr var prikken over i'et. Et lille drys spidskommen og så var det nu. Og hvordan spiser man så retten?

Jo, man tager en teske og graver skefulde af mørt græskar og chili op - og topper det op på 1 ostegratineret nacho af gangen. Good stuff!

Jeg spiste ikke hele græskarret, men har tømt det helt for chili og gemt det på køl. Det bliver til en suppe eller mos i morgen - evt serveret med lidt chili. 

-----------------------------------------------------------------------------------------

I dag står den på *ryste bæve* på tandlæge. Jeg skal hilse og sige at det ikke er spor sjovt at gå til tandlægen med fibromyalgi, som jo er en kronisk smertesygdom. Det gør ondt med ondt på overalt - og faktisk noget at det værste jeg ved. Men da jeg knækkede en tand i Italien, er der nu ingen vej uden om. Heldigvis går jeg et sted hvor de er særligt uddannede til at takle sådan nogen som mig. Det hjælper lidt på det + den kombi af afslappende, lattergas og bedøvelse der er nødvendig.

Jeg plejer at love mig selv en gave hvis jeg ikke græder derude. Det gør jeg dog ikke i dag, for jeg ved at det bliver en fysisk umulighed at holde tårerne tilbage. Det skal bare overstås så jeg kan komme hjem under dynen!

Vi ses på den anden side...

mandag den 17. november 2014

Klidmosters kylling i cola...

Jeps, kylling i cola - du læste helt rigtigt! Indrømmet, det lyder som en lidt tarvelig ret - men med det rigtige twist og gode råvarer er det altså en virkelig lækkerbisken. Tænk blot på det som en sur/sød sag, med colaen som det søde element. Den her version udviklede jeg da jeg stod i lære som gastronom og ENDELIG havde lokket min chef med på den.  

'Kinesisk' kylling i cola med masser af grøntsager, serveret med gul quinoa, ristede peanuts og koriander. Det er verdensklasse! Da jeg lavede retten første gang havde jeg brugt ca 1 år på at plage for at få lov til at lave den. I et svagt øjeblik overgav min læremester sig, men opstillede et par regler: 1) retten skulle ha' en bestemt 'stram' smagsprofil. 2) retten skulle kunne indeholde en masse grøntsager - og 3) retten skulle tage sig flot ud, både på buffeten og på tallerkenen. Ja tak, Chef! Efter at ha' tænkt over det i et par dage, var det at den kinesiske sur/sød-idé tog form. Retten blev serveret for 350 personer - og der blev spist op. Det var en bragende succes. Og nu er det på høje tid at den bliver indlemmet i min opskriftssamling her på bloggen.

Den originale opskrift er udviklet med Coca Cola - men til denne har jeg valgt økologisk cola fra Naturfrisk. Brug den cola du foretrækker.

Den her opskrift passer til ca 250 g kylling. Og igen, brug den kylling du føler for.

Grøntsagerne kan være lige hvad man har lyst til, blot der er godt med variation i farverne. Ingen 'brun klat på tallerken' her. 

Mit valg faldt på gul og rød peber, gulerødder, forårsløg og broccoli. Et andet godt valg havde været kinakål, som er overraskende god i den her slags retter.

Det hele blev snittet i små mundrette bidder. Jeg gemte lidt at det hvide fra forårsløgene til saucen. Og så til selve smagsgiverne.

Cola, tamari (hvedefri soja), chilisauce (Schiracha), frisk chili, hvidløg, stjerneanis, citron og ingefær. Hmm, måske foretrækker du en mere nøjagtig opskrift?

5 dl cola
3 spsk sojasauce
3 spsk friskpresset citronsaft
Et stort stykke frisk ingefær
3 fed hvidløg
1 spsk Schiracha
Chili efter smag
3 stjerneanis
Det hvide fra ca 2 alm forårsløg eller 4 små



Kyllingen skæres i strimler og vendes med lidt chili, hvidløg og ingefær.

Saucen startes op ved at opvarme en gryde med 2 tsk olie. Den resterende chili, ingefær og hvidløg, sauteres sammen med det hvide forårsløg - uden at tage farve. Colaen, sojaen og citronsaften kommes ved sammen de de 3 stjerneanis. Blandingen simrer ved svag varme mens resten gøres klart.

I stedet for ris, valgte jeg at servere quinoa til. Den blev kogt i 15 minutter sammen med et brev Yellow Rice fra Mill & Mortar.

Kyllingen blev sauteret i en smule olie på en hed pande og sat til side. Grøntsagerne fik et godt skud varme inden de fik selskab af kyllingen.

De 3 anisstjerner blev fisket op og saucen jævnet med en smule arrowroot. Du kan også sagtens bruge en smule majsstivelse. Saucen var helt perfekt sur/sød/stærk - og er den ikke det, kan den nemt justeres.

Saucen blev derefter hældt over til grøntsagerne og kyllingen. Retten fik lov til at simre et par minutter og så var den klar.

Den gule aromatisk quinoa fik pillet de hele krydderier fra. 


Til at drysse med, havde jeg lidt frisk koriander og ristede peanuts. Og så var det tid til at anrette.

En ring af gul quinoa dannede bunden.

Det blev toppet godt op med den lækre colakylling.

Et drys koriander - og så var der mad. Er du ikke til Djævels Sæbeurt, kan den nemt erstattes med et drys af det grønne fra et par forårsløg.

Træk mig nu baglæns ind i fuglekassen! Jeg havde fuldkommen glemt hvor godt det var. Max var på besøg og ligeledes begejstret. Helt klart noget jeg skal lave igen.

Som sagt, så er det en slags sur/sød med colaen som det søde element. Jeg kan dog også levende forestille mig at den må kunne laves på f.eks ananasvand. Hov, det lyder som et nyt projekt - I like it!

Sodavand i mad - hot eller not?


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...