Klidmoster.dk på NorthSide 2013...

I weekenden var vi på NorthSide, bloggen og jeg. Jeg var nemlig nysgerrig på hvad sådan en moderne musikfestival, med en bæredygtig og grøn profil havde på menuen.

Allerede før man når festivalpladsen, mødes man af glade mennesker. Flere er uden billet, men de nyder så bare musikken på afstand. Det smukke skilt, med baggrund af mos, er flot både i dagtimerne og om aftenen hvor det lyses op. Det er lavet af Jonathan Markussen fra Himmelhaverne - som sætter fokus på det grønne i byen.

Jeg havde forberedt mig hjemmefra og pakket et festival-kit til formålet: solcreme, solbriller, regnslag, koncertørepropper, notesbog, visitkort, smagdimser, gafler, penge - og selvfølgelig kamera.

Jeg formanede på Twitter om at huske solcremen - og Northside sendte formaningen videre. Og hvad skete der?

Jeg blev selvfølgelig solskoldet i nakken. Så flot! Mine arme var rigtig smadrede i de dage. Håret blev derfor sat op torsdag sådan her - og sådan sad det til søndag aften da jeg pillede det ned. Så skulle jeg ikke spilde kræfter på det...

Jeg fik hørt 1½ koncert - resten var 'arbejde' til bloggen. Den halve koncert var Kaizers Orchestra - den sidste de giver i Danmark inden de går i hi på ubestemt tid. Det er min 5. koncert med de dejlige norske gutter og de leverede som altid en fest med knald på.

Men jeg fik hver en tone af koncerten med Keane med. Åh, Keane - dejlige, dejlige Keane.

Jeg stod og svømmede helt hen. Og ja, jeg græd også lidt. Det er utroligt hvor mange minder der er i musik. Og netop Keane er noget jeg har hørt i en rigtig svær tid. Nu er det som at komme hjem at høre dem.

Jeg stod sammen med et par rigtig dejlige mennesker som jeg har lært at kende igennem de sociale medier. Det gjorde bestemt ikke oplevelsen ringere. Vejret var godt, men jeg frøs med anstand i min kortærmede cardigan. Men jeg skrålede brudstykker fra alle Kean sange da jeg cyklede hjem i det vigende lys for at holde mig varm - og det hjalp.

Vel hjemme lavede jeg varm chokolade og fik varmen under dynen. For jeg skulle jo af sted igen lørdag.

Og lørdag var jeg sørme glad for at jeg havde ladet regnslaget blive i tasken. Jeg tog ud på festivalpladsen da den åbnede 11:30 for at tale med madboderne inden køerne blev for lange. Efter 5 timer var jeg helt mør - og forlod pladsen da de første dråber faldt. Men på turen hjem fik jeg noget af en skylle.

Søndag sad jeg klar kl 11 til at tage af sted. Men en kort telefonsamtale med Max fik ændret på det. Han spurgte ind til hvordan jeg havde det fysisk og så knækkede filmen. Jeg måtte tude af ærgrelse og mærke at jeg overhovedet ikke skulle nogen steder.

Heldigvis havde jeg det meste materiale i kassen. Der er nogle huller - for jeg havde lagt lidt planer for søndag også. Men nu bliver det som det bliver! Billederne er sorteret, redigeret og sat ind - det bliver til 6 indlæg med alt maden. Nu skal teksten 'bare' skrives. 

Jeg betaler en hård fysisk pris for weekenden nu - er i total undtagelsestilstand. Bentøjet svigter og smerterne gør mine led hvidglødende. MEN jeg er fyldt op indeni af musik, solskin og gode oplevelser. Men jeg er glad for at jeg har erkendt mine egne begrænsninger og sagt 'nej tak' til akkreditering til Roskilde festival alligevel. Selv om jeg ville elske at skrive om alt maden derovre også - så er mit helbred vigtigere. Da jeg ansøgte var jeg i en rigtig god periode og troede sagtens at jeg kunne magte en dag eller 2 derovre. Men nej. Man har jo lov til at drømme om at det kan lade sig gøre til næste år i stedet for.   

Nu vil jeg ha' en bid mad og en lur - og så tager jeg hul på indlægget "Maden på NorthSide: Del 1".

BBQ Hotwings med 2 salater...

I sidste uge lavede jeg for første gang hotwings herhjemme. Stærke, søde og klistrede på den helt rigtige måde. Og så var de økologiske!

De blev lavet på sammen måde som de grillede vagtler: med spicy dry rub med 13 krydderier og barbecuesauce med ahorn og chipotle. Her blev der bare tilsat mere chipotle.....en del mere.

Vingerne købte jeg på frost sidste efterår på et 'farmers marked' oppe nordpå. De har hele tiden været øremærket til et hotwing-projekt - og da nu da jeg havde både rub og bbq-sauce skulle det i bedste Stop Spild Af Mad stil bruges op. Så vingerne blev lagt til optøning da vagtlerne røg på grillen.

635 g = 5 vinger. Det er altså 5 KÆMPE vinger. Fra økologiske kyllinger der har levet i minimum 64 dage og har haft plads til at baske med dem.....vingerne altså. Den ene lignede mere noget fra en lille flyveøgle end en kylling.

De skulle selvfølgelig gnides godt og grundigt ind i den spicy dry rub med 13 krydderier.

Da jeg havde god tid, fik de lov til at trække på køl i 6 timer. Man kan dog sagtens nøjes med at lade dem trække i 20 minutter ved stuetemperatur hvis tiden er en faktor.

De 5 vinger kom derefter på brødristeren grillen.

De begyndte dog hurtigt at brænde som vagtlerne - så jeg hev dem af i tide og besluttede at lave dem færdige i ovnen.

De kom derfor i et stort ildfast fad og blev penslet godt med den liflige barbecuesauce med ahorn og chipotle, smagt til med mere chipotle. Fadet kom i ovnen 25 minutter på 180°C. Det viste sig dog at jeg kunne ha' stillet fadet på grillen i stedet - Tinna var så sød at gøre mig opmærksom på det i kommentarfeltet her. Det må jeg gøre næste gang.

Vingerne blev så lækre. Man kan pelsle med mere bbq-sauce når de er færdige, men jeg syntes de var snaskede nok.

De 2 slags ahorn og alt det andet lækre havde lavet en herlig karamelliseret overflade. Man plejer vist at dele vingerne inden man tilbereder dem, men jeg foretrak det på denne måde. Så kunne jeg nemlig gnaske de sprøde vingespidser i mig mens jeg anrettede.

Og tilbehøret? Det blev 2 nemme salater - den ene endda med snyd involveret.

Jeg havde været et smut i Føtex, så der var da lidt grønt i huset. De små gule tomater var ikke økologiske, men jeg kunne ikke stå for dem.  

Salater med mange farver elsker jeg - og jeg vidste at den her ville blive smuk. Agurken blev skrællet og fik kernene fjernet inden den blev snittet i mundrette stykker.

½ rød peber, en stor håndfuld tomater, ½ rødløg og hele potten med basilikum blev snittet og gjorde agurken selskab. Jeg gav salaten et drys salt og peber - og stænkede med god olivenolie og hvidvinseddike. Fin, bestemt - men der manglede noget.

Jeg fik derfor på altanen og plukkede 5 stedmoderblomster. Violet og gul er komplementærfarver (direkte overfor hinanden i farvecirklen. Læs lidt om farvelære her) og får derfor hinanden til 'poppe'. Smukt!

Den anden salat var en kartoffelsalat. Købt.....færdig. Undskyld, krop.......men kræfterne var ikke til andet. Man kan dog med et par små nemme tips få den pimpet så den bliver ganske tilforladelig. Jeg var SÅ heldig at ha' en smule løvstikke fra Den Økologiske Have, hvor jeg havde været ned til et arrangement dagen før. Det + en smule fuldkornssennep kan udrette mirakler.

En smule af dressingen fra kartoffelsalaten blendes *wroom wroom* med løvstikken (brug også persille, basilikum eller de krydderurter du kan lide) - det gør ikke noget hvis der ryger et par skiver kartoffel med. Blandingen tilsætte resten sammen med 1 stor spsk sennep og et godt skud friskkværnet peber.

Lysegrøn og lækker. Når det nu ikke kan være anderledes....

Salaterne blev altså lavet inden vingerne røg på grillen - så det var dem der ventede og ikke omvendt. De hotte vinger blev anrettet sammen med salaterne og så var der mad. For nemheds skyld besluttede jeg mig dog for at dele vingerne i køkkenet.

Det var ufatteligt at der kunne være så meget mad i 3 vinger. Men jeg kunne simpelthen kun klemme 3 ned. Nu skal jeg helt sikker på jagt efter flere vinger - for det er da en ret laber ting at få på grillen her om sommeren. Kan jeg ikke finde dem her i byen, ved jeg med sikkerhed at de kan bestilles her hos Sødam.

Det eneste jeg har lavet i dag er at grille 2 pølser til hotdogs og skrive dette indlæg. Jeg er MØR efter weekenden. 2 x 5 timer på NorthSide fredag og lørdag var mere end jeg kunne holde til - så jeg måtte droppe at tage derud igen søndag (noget jeg tudede af ærgrelse over). Men jeg fik heldigvis en masse materiale med hjem at skrive om:

Billederne er nu sorteret - men de skal redigeres og der skal skrives tekst. Det håber jeg at jeg får kræfter til at kigge på i morgen. Men jeg går offline for nu, synker tilbage i dynerne og hviler min ømme krop - og ser en ond gyser. 

Ha' det godt til vi ses igen....

NorthSide - Hvad spiser vi?...

Om et par timer hopper jeg på min el-cykel og sætter kursen mod NorthSide. Jeg skal ud og sætte fokus på festivallens grønne, bæredygtige profil - og undersøge hvilke krav den moderne festivaldeltager sætter til udvalget af mad. 

Det bliver til en række indlæg under overskriften "Hvad spiser vi" - en idé der tog form allerede sidste år hvor jeg var ude på et kort visit hos Soy4you. Der fik jeg nemlig en snak med flere om hvorfor de havde valgt at spise netop mad med vegetarisk protein.  

Jeg mødte mange spændende mennesker og deres tilgang til maden var langt mere forskellig end jeg kunne ha' forestillet mig. Så i år vil jeg grave lidt dybere - og kigge lidt bag kulisserne hos madboderne.

Det er allerede blevet til nogle aftaler på forhånd - og så vil jeg 'kapre' folk på pladsen. Skal du på NorthSide og har lyst til at være med i min lille undersøgelse, blive fotograferet med dit valg af mad og tale lidt om det, så sig endelig til. 

Du kan nemt spotte mig: jeg er hende den smilende runde pige, med den karakteristiske ur-taske.

Bare du ikke forstyrrer mig når jeg henført står foran Keane i aften. Det er noget musik som jeg virkelig har lyttet meget til i en mørk periode af mit liv. Det bliver en stor forløsning at skulle høre dem live nu hvor jeg er kommet så godt ud på den anden side. 

Jeg håber vi ses derude ☺

Grillede barbecue-vagtler...

Efter jeg er flyttet fra 3. sal ned på 1. har jeg fået en overdækket altan. Før var jeg underlagt vind- og vejrgudernes temperament når jeg skulle grille, men nu kan jeg praktisk talt fyre op for min Q100 i alt slags vejr. Det var aldrig faldet mig ind at man kunne smække vagtler på grillen - men det fik Louisa Lorang lavet om på sidst i maj da hun diskede op med disse lækre Bar B Q vagtler.  

Jeg tyvstjal idéen og har lavet min egen version. Ja, den bette fugl ser lidt kremeret ud - for jeg havde for meget varme på fra starten af. Heldigvis var den fremragende indeni.

En vagtel er en lillebitte hønsefugl af fasanfamilien. Den lægger æg på størrelse med små valnødder som jeg bla har brugt her på bloggen til en nyfortolket Salat Nicoise. Disse 2 vagtler købte jeg på frost i Metro, men jeg ved at de også er til at få i Salling.

Med en kampvægt på blot 225 g er det en meget nuttet lille sag - hvis man altså kan sige sådan om et dødt dyr man skal til at spise? Når man skal grille noget skal det helst være fladt - og vagtler gør man flade på samme måde som man laver sommerfuglekylling (butterflied). Det er dog så lille en fugl (med tilsvarende små knogler) at det er nok at stille den på højkant og skære ned langs rygbenet på begge sider med en skarp kniv. Fuglen lægges derefter med brystet op og givet et godt fast tryk så brystbenet knækker. Volia - en flad fugl....

De flade fugle blev derefter gnedet godt og grundigt ind i min spicy dry rub med 13 krydderier.

Vagtlerne fik lov til at trække i 4 timer på køl - men det er nok med ca 20 minutter på køkkenbordet hvis tiden er knap. Grillen blev tændt - og da det er en gasgrill bliver den rigtig hurtigt klar til brug. Men man skal lige huske at skrue lidt ned for blusset hvis det ikke skal gå alt for stærkt. Vagtlerne blev grillet i ca 10 minutter - og så blev de penslet med den her:

En totalt smækkerlækker barbecuesauce med ahorn og chipotle. Og efter ca 3 minutter var fuglene klar til at hive af grillen.

Og så var der kremeret grillet vagtel. Under det lidt brankede ydre gemte der sig en voldsomt saftig og meget velsmagende middag. Faktisk var den så saftig at, da jeg gav den kniven, stod det i en lille stråle over på min trøje.

Katte er sgu sjove. Efter 15 år kender jeg Trixie og alle hendes lyde ret godt. Og det var tydeligt at hun var forvirret over vagtlerne. Det virkede som om hun simpelthen ikke kunne gennemskue at det var de der små stakler der duftede af kylling.

For hvor var resten? Jeg må indrømme at vi to i fællesskab fik gjort kål på begge vagtler i en vis fart. Nøj, det var guf. Stærke, søde og med massevis af *umphf*.

Tilbehøret var den fancy vandmelonsalat, et groft pitabrød og den smukke piquillo-dip.

I går gentog jeg glansnummeret - men med en pakke økologiske kyllingevinger. Klog af skade skruede jeg ned for grillen fra starten og stegte dem færdigt med barbecuesaucen i ovnen. Så jeg fik grillsmagen uden alt for meget 'branket'. 

Hæ, jeg bliver drillet lidt på de sociale medier med min lille Q100 gasgrill. "De rigtige grillfolk" kalder den for brødristeren. Men det preller af mig som vand på en gås - for jeg knuselesker min lille grill. Og da det er forbudt at grille med kul på altanerne er gas et meget bedre alternativ end el. 

------------------------------------------------

Nu vil jeg gøre mig klar til at tage ind til byen. Min veninde Mette og jeg skal nemlig spise på Nordens Folkekøkken i aften.

Vi købte et tilbud hos Sweetdeal sidste år til 468 kr pr person - som er ret så billigt for den omgang. Tit er jeg blevet skuffet over de kupontilbud - men jeg har troen på at det bliver anderledes i aften. Sidst jeg besøgte stedet var det nemlig rigtig godt. Jeg fik desværre aldrig blogget om det, men jeg håber på at ha' et indlæg med hjem i tasken i aften.

Vi ses... 

Barbecuesauce med ahorn og chipotle...

Her har du opskriften på en absolut fremragende barbecue sauce. Den har den perfekte balance mellem sødt og stærkt. Og så er der sprut i....sprut......nuff said! 

Igen har jeg fundet inspiration hos andre. Det er både plukket lidt her hos Louisa Lorang og her hos Bobby Flay. Men som altid når jeg 'låner' giver jeg det et personligt twist.

Jeg knuselsker chipotle - i alle former. Og det ved Chris, ejeren af Memphis Roadhouse. Da jeg var inde og spise på min fødselsdag, sammen med Anne, gav han mig denne flaske tabasco med hjem - med chipotle. Jeg har gået og ventet på at tage hul på flasken til det helt rigtige......og nu var det nu. Du kan naturligvis bruge andre former for chipotle - eller alm chili + en smule røget paprika.

Argh, men den flaske whisky jeg troede jeg havde stående i sprutskabet var pist væk. Men jeg havde calvados, likør med havtorn og økologisk cognac (tak Marie) at gøre godt med i stedet. Jeg valgte den sidste.

1 spsk olivenolie
1 lille rødløg
2 fed hvidløg
2 x 2 cl cognac (eller whisky/bourbon) 
1½ dl ketchup (Heinz, naturligvis)
½ dl ahornsirup
½ dl vand
2 tsk dijonsennep
2 spsk æblecidereddike
Chipotle - så meget du tør...

Løget hakkes og hvidløget rives/presses. Olien varmes op i en lille gryde og løget sauteres uden at brune. Hvidløg tilsættes og efter 1 minut tilsættes 2 cl cognac som får lov til at reducere væk. Tilsæt derefter ketchup, vand, ahornsirup, sennep og eddike. Lad gryden boble over svag varme til den begyder at tykne. Tag den af varmen, blend *wroom wroom* med en stavblender og smag til med 2 cl cognac og så meget chipotle som din tandemalje kan tåle.

Tah-da.....en barbecue sauce der får dit næste grillprojekt helt op og ringe.

Den her blev brugt til at pensle grillede vagtler med - efter de havde trukket med min dry spice rub med 13 krydderier. Der var ikke et øje tørt. Du får opskriften på de grillede vagtler i det næste indlæg...