onsdag den 27. juli 2016

Sdr. Bjert Kro - en omvej værd...

I sidste weekend besøgte jeg et, for mig, helt nyt sted: Sdr. Bjert Kro - som for nyligt har fået en anbefaling i White Guide. Jeg var på mini-ferie hos min gastronomiske legekammerat Johan - og han havde foreslået at vi spiste på kroen om fredagen, dagen inden hans tex-mex ekstravaganza. Jeg var ikke spor svær at overtale, for jeg havde hørt lutter gode ting om stedet og de unge nye forpagtere. Det er nemlig et af landets unge nye kokketalenter, Rasmus Vemmelund og hans kæreste Svenja Schiessl (begge med en fortid på Schackenborg Slotskro), som har kastet sig ind i kampen med at drive kro i den lille charmerende flække - med både opdateret kromad i krostuen 'Kaffen' og gourmetmiddag i restauranten. 

Den nyrestaurerede kro ligger ca 10 km uden for Kolding og der er offentlig transport til døren. Vi flottede os dog og tog en taxa fra Kolding midtby (350 kr samlet t/r).

Vi ankom kl 18, som aftens første gæster - og fik anvist bord ved vinduet. Den charmerende restaurant, med blotlagte spær, var indbydende og hyggelig.

Vi blev præcenteret for månedens menu (1000 kr pr mand for 5 retter, vin, vand, kaffe og sødt) som vi allerede havde kigget på hjemmefra. Da den bød på kammusling (som jeg er voldsomt allergisk overfor), havde Johan allerede oplyst det da han reserverede bordet. Selv om stedet blot beder om at man informerer tjeneren ved bestilling, syntes jeg det er god stil hvis de allerede ved det inden ankomst.

Menuen dikterede først 'hjemmebrygget birkeøl og snacks fra eget terroir' - men vi foretrak at glas bobler i stedet. Det blev til en særdeles liflig og forfriskende spansk Cava (fik desværre ikke noteret hvilken) - fremstillet på Champagne-metoden. Og så var ballet ligesom skudt i gang...

De medfølgende snacks bestod af en creme af frisk gedeost, toppet med sukkerærter, små spæde radiser og ditto rødbeder med blade - drysset med revet tørret gris. Der fulgte lidt røgede hasselnødder med. Lækkert, friskt og appetitvækkende. Fræk detalje med grisen, som gav et diskret skud umami. En virkelig lovende start!

Dernæst kom den farlige brød-fælde på bordet (farlig, fordi brød fylder godt til i maven - ikke noget moderne gluten-angst her). Det var nybagt surdejsbrød, der duftede som en drøm og havde den mest fortryllende sej-sprøde skorpe og labre svampede krumme. Med brødet fulgte pisket SMØR....som var helt umuligt at lade være.

Første ret 'saltet kammusling og pocheret pighvar' var en utrolig smuk lille ret. Du kan se Johans tallerken lige her. En lille fin terrine med de to slags fisk, letsyltede papirtynde strimler af broccolistok, små dampede broccolibuketter, en broken gel på havtorn og en hummeremulsion. 

Hos mig blev retten erstattet af røget laks, med samme tilbehør - dog var det en emulsion af avocado i stedet for hummer. Det var en perfekt anretning for mig, for jeg elsker god røget laks. I glasset var der en økologisk italiensk Chardonnay Bio Vino fra Cielo e Terra. Frisk og sprød, med noter at citrus og grønne æbler.

Næste ret var 'havtaskekæber og kantareller'. En perfekt tilberedt havtaskekæbe med syltede løg, kantareller i flere afskygninger og rød skovsyre - overhældt med en kraftig consomme. Virkelig gennemtænkt, veleksekveret og utrolig velsmagende lille ret. I glasset en 2014 Riesling Lieu Dit Herrenweg, Domaine Saint-Remy fra Alsace. Mineralsk i udtrykket med noter af hvid fersken. Elegant pairing. 

Tredie ret 'majs og sommertrøffel' var en pudsig lille sag. En majscreme med brændte majskerner og sprøde tern af god bacon, dækket af majssilke og et generøst lag fintrevet sommertrøffel. Sødt, salt, røget, letbittert og spøjst - på den gode måde! I glasset blev vi i Domaine Saint-Remy, i form af en ikke alt for kraftig 2015 Pinot Noir Rosenberg. Godt med frugt, en smule peber og et let snert af viol. 

Og så var det blevet tid til hovedretten. 

En forventningsfuld og meget glad Johan der selv får sine billeder i kassen.

'Kalveskank fra Solkær Enge' dækkede over det mest utrolig møre kød i kraftig glace, med tyttebær, krydderurter og en brændt gulerod, skødesløst placeret på toppen. Det smeltede på tungen. Selv om portionen var ret gavmild og sulten ved at være stillet, forsvandt hver en bid og dråbe sauce - ved hjælp af de sidste endeskorper fra brødfælden. I glasset til, var der en god kraftig spansk bulderbasse: 2012 Bodegas Peñalba López Ribera del Duero Los Cantos Finca Torremilanos på ren Tempranillo. Masser af bløde tanniner med noter af blomme og sort peber - med en smule laurbærblad i næsen. Lige en vin for mig, som elsker marmelade på flaske!

Desværre var restauranten den aften særdeles velbesøgt af en sværm bananfluer. De har vist et særdeles fordelagtigt år. Jeg levnede de sidste mundfulde af mit glas, da et par eller 5 af de små bæster havde valgt at drukne sig (men sikke en skøn død, hva?) i de dejlige dråber. Vores yderst kompetente tjener bemærkede det kollektive selvmord - og trakterede os straks med friske glas og et nyt glas vin. Virkelig god stil!

Vi fik en rum tid til at nyde det nye gode glas vin, inden desserten meldte sin ankomst.

Foran os blev nu sat 'sukkerærter og syrlige bær fra haven' - i form at friske bær (hvide og røde ribs, solbær og umodne stikkelsbær) i bunden, en irgrøn is på sukkerærter og flager af marengs med jordbær. Lad mig være helt hudløst ærlig: jeg forstod den ikke og den smagte mig simpelthen ikke på nogen måde. 

Men smukke farver, bestemt.
Bærrene var virkelig bitre og sure, på grænsen til at være ubehagelige - og isen meget 'grøn' i smagen. Med andet tilbehør (jeg tænker hvid chokolade og noget citrus), kunne isen sikkert ha' smagt mig - men med de bær, var den ikke behagelig. Jeg beundrer kokkens mod og vision - men den ramte helt forbi mig. Der var til gengæld noget rigtig lækkert i glasset: 2010 Cave Vinicole de Hunawihr Pinot Gris Rosacker. Perfekt balanceret sødme med masser af tropisk frugt og en smule honning. Dejligt at slutte med lidt sødligt på tungespidsen som kontrast til det sure og bitre.

Vi blev spurgt om vi ønskede en avec til kaffen - og naturligvis takkede vi ja. Johan valgte en dansk single malt whiskey fra Fary Lochan (100 kr).

Selv hoppede jeg ud i et velskænket glas Chartreuse (35 kr). Jeg er pjattet med den søde urtede likør. Kaffen blev byttet ud med en kande friskbrygget te. 'Sødt' viste sig at være en god rustik æbleskive med chokoladefyld, serveret på en creme anglaise med lidt hakkede nødder. Den smækre æbleskive fik straks min søde tand i hopla, efter den lidt skuffende dessert. Se, det var et godt sødt punktum at sætte for middagen. 

Vi ankom som de første, men som aftenen skred frem, fyldtes restauranten godt op. Der var kun en eneste tjener i sving, men han var virkelig proff til fingerspidserne. På intet tidspunkt virkede han fortravlet eller ufokuseret. Alle retter og vine blev præcenteret med overskud og charme - og det var tydeligt at arbejdsglæden var stor og god service prioriteret. Det er den slags tjenere man husker!

Han tog sig endda tid til at vise os vinkælderen, som man kan tilgå via en trappe i selve restauranten.

Kroen huser også over 7 værelser - og de tilbyder forskellige ophold. For blot 200 kr ekstra pr mand, kan man overnatte og få et veldækket morgenbord med morgenen efter. Det er jo perfekt hvis man kommer kørende langvejs fra eller ønsker at kigge lidt dybere i glassene.

Samlet set var det en utrolig god oplevelse. Desserten til trods, må jeg sige at det er value for money - og at Sdr. Bjert Kro virkelig er omvejen værd...

Du skal endelig ikke snyde dig selv for at læse Johans detaljerede beretning om oplevelsen ➤➤ lige her - på hæsblæsende engelsk, med svimlende lixtal og svulstige gloser.        
   
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...