Dubai mig her, Dubai mig der - og Dubai alle vegne. SoMe svømmede først over med Dubai-chokolade...og derefter alt muligt (og umuligt), givet et twist a'la Dubai.
Dubai-dadelbark med dukkah - en ny hjemmestrikket opfindelse.
Den første bølge, var de store tykke chokoladeplader, af lys chokolade, fyldt med et knaldgrønt og knasende fyld - bestående af pistaciecreme og Kadayif/Kataifi (sprødristet mellemøstlig specialitet, lavet af filodej)...til en mindre formue. Jeg synes ærlig talt, at det så vammelsødt og opulent ud....og gad ikke engang at smage. Dog var jeg nysgerrig på knaset.
Og så fik jeg en idé: dadelbark - så nu hopper jeg alligevel med på hypen, dog på min helt egen måde...og med nogle ordentlige råvarer.
Den økologiske pistaciecreme, fandt jeg i Tyskland. Der er ingen kunstig farve eller aroma - og ingen palmeolie. Farven er virkelig ikke køn, men smagen tilgiver alt!
Kadayif fandt jeg i Normal, lige klar til at bruge. Det er lavet af hvedemel og salt...og ikke andet.
Man kan også købe det 'råt' og selv riste det gyldent på en pande - i SMØR. Det vil kun gøre smagen mere fyldig og laber, men jo også bidrage med en del ekstra fedtkalorier. Jeg var dog glad for at kunne springe det trin over pga de arme arme.
I stedet for at lave en plade chokolade, blev det som sagt til en dadelbark. Det er blot lidt dadelpasta, rullet tyndt ud, mellem 2 stykker bagepapir. Man kan også udstene nogle dadler selv, ligge dem tæt og rulle ud, på samme måde.
Lidt Kadayif blev blandet med en passende mængde pistaciecreme. Det skal være lidt kompakt og ikke flydende. Blandingen blev fordelt ovenpå dadelbarken. Jeg måtte trække lidt på smilebåndet, for det lignede mere en plade Troldtekt, end noget spiseligt.
Lidt chokolade (mørk, 70%) blev hakket og smeltet i mikroovnen - og fordelt ovenpå, i et generøst lag.
Og så skulle der drys på - og det skulle naturligvis være
Grøn Dukkah fra Mill & Mortar.
Det er en skøn og aromatisk blanding af: ristede mandler, pistacienødder, sort ristet sesam, fennikelfrø, sukker og salt. Jeg bruger den både i salt og sødt køkken - og den passede perfekt her. Du kan også bare drysse med lidt hakkede pistacienødder eller mandler.
Den færdige dadelbark, kom derefter på frost, hvor den stod, til den skulle prøvesmages af Annes Køkken og jeg. Vi havde brugt for lidt guf, mens vi planlagde fotoplanen til vores kommende kogebog - som efter planen udkommer til oktober.
Inden servering blev dadelbarken løsnet fra bagepapiret og skåret ud, med en opvarmet tør kniv.
Ignorer katten i baggrunden, han vil bare være med...
Åh, så lækkert. Ikke voldsomt sødt, men dejligt knas og masser af smag. Overvejer straks at overføre konceptet til en kage...og is?!
